En markant del af dansk byggeri     

I Danmark har vi en lang tradition for at fremstille tegltagsten til tagdækning. Trods skiftende tider og forskellige strømninger i arkitekturen har den klassiske røde vingetagsten været en markant del af dansk byggeskik i mere end 1.000 år. Et stilsikkert valg til alle tider.

 
Kendt for den ægte teglrøde farve

At vi danskere har en helt særlig kærlighed til netop den røde Dantegl vingetagsten, er ikke så underlig. Det handler både om det rent æstetiske og det meget funktionelle. Dantegl er mere dansk end andre tagløsninger. Fremstillet af 100% dansk ler, hvis naturlige indhold af jern giver Dantegl tagstenene deres helt særlige røde farve. I et klima som det danske, med barske storme og i vinterhalvåret hyppige skift mellem frost og tø, kræves der noget helt særligt af et tag. Her har Dantegl vingetagstenen igennem generationer bevist sit værd som et yderst solidt og holdbart tagmateriale.                  

 
Dantegl gennem 120 år

Dantegl, der produceres på Volstrup Teglværk i Nordjylland, er på alle måder en del af historien. I snart 120 år har teglværket leveret vingetagsten til Danmarks tage – håndstrøgne Dantegl til fredede slotte og herregårde og Dantegl model Gl. Dansk til tagrenovering og oplægning på tidens byggeri.