Et begreb inden for dansk arkitektur og byggeskik

I Danmark er vi kendt for design og stor opfindsomhed inden for arkitektur og boligindretning. Vi går nye veje, tænker innovativt og bruger allerede kendte materialer og produkter i nye sammenhænge. Vi holder af ting, som på alle måder afspejler kvalitet og har rod i et klassisk univers. Til denne kategori hører Dantegl, der er mere end navnet på en tegltagsten – det er et begreb inden for dansk arkitektur og byggeskik. Ikke mange produkter på det danske marked kan føre sin historie 120 år tilbage i tiden, som det er tilfældet med Dantegl. En kvalitetstagsten, der i generationer har skabt trygge rammer for danske familier.         

100% dansk og bæredygtig

Hjemmet er vores base. Det er her, vi finder tid til ro, hygge og samvær. Når vi skal bygge nyt eller renovere, bruger vi meget tid på at undersøge mulighederne grundigt og vælge de rigtige materialer. Her spiller også miljø og bæredygtighed en stadigt mere afgørende rolle. Dantegl er fremstillet af 100% dansk ler, der er opgravet tæt på produktionsstedet i Nordjylland.    

Dantegl over alt

Ingen tagløsning er mere dansk end Dantegl. Kig på kendte bygningsværker som Nyboder, Moesgaard, Nørre Vosborg, Børglum Kloster og Den tilsandede Kirke. Stå ved Vippefyret på Danmarks top med et smukt vue over Skagens gulkalkede huse eller øverst på klipperne ved Gudhjem med en storslået udsigt over byen og havet. Gå en tur gennem byernes centrum, hvor husene ligger tæt side om side eller gennem boligkvartererne med de karakteristiske murstensvillaer. Overalt mødes du af det samme syn – de røde Dantegl tage. Hele Danmarks Nationaltag.