Tegl på Danmark

27-03-2017

Tegl på Danmark

Tegltagsten og Danmark hører sammen. Når man kigger på gamle, historiske bygningsværker som middelalderborge, klostre og kirker, har man en fornemmelse af, at tegltagstenen altid har været en del af vores fælles historie. Sådan forholder det sig ikke helt, for selvom tegltagstenen hører til blandt de ældste og mest gennemprøvede byggematerialer i Danmark, så var det først for 1.000 år siden, at opfindelsen blev kendt på disse breddegrader. Siden da kan man vist roligt sige, at vi har taget tegltagstenen til os og gjort den til en betydningsfuld og levende del af dansk arkitektur.

TegItagstenens hemmeligheder

Der er flere gode forklaringer på, at netop tegl har fået en toneangivende betydning som byggemateriale igennem 1.000 år. Ud over den æstetiske værdi er tegl et meget holdbart materiale med en god isoleringsevne over for både kulde og varme. I den danske undergrund ligger store forekomster af ler, der egner sig godt til fremstilling af tegltagsten. Her skelnes mellem rødbrændende ler (rødler) og gulbrændende ler (blåler). Farven afhænger af forholdet mellem indhold af jern og kalk.

I begyndelsen var tegl et meget kostbart byggemateriale forbeholdt kongen, kirken og herremændene.  Det ændrede sig forholdsvist hurtigt, efterhånden som flere og flere mestrede kunsten af fremstille tegltagsten. Fra at det udelukkende var på kirker, slotte og herregårde, at der blev oplagt tegltagsten, blev også byhusenes tage udskiftet med enten bæverhaler, munk- og nonnetagsten eller vingetagsten.

Tegl blev hvermandseje

Her har vi endnu en forklaring på tegltagstenens succes. I byerne, hvor de stråtækte huse lå tæt gavl ved gavl, havde man i århundreder kæmpet med voldsomme brande, der havde kostet mange menneskeliv og enorme summer. Det ændrede sig markant, da stråtagene blev udskiftet med tegltagsten. Rundt omkring i landet skød små teglværker op i hundredvis, hvilket betød, at tegltagstenen var blevet hvermandseje.

Modstår det omskiftelige danske klima

Det stod også hurtigt klart, at tegl var det ideelle tagmateriale i et klima som det danske. Her, hvor temperaturerne i vinterhalvåret konstant svinger mellem plus- og minusgrader, og hvor kraftig regn og hyppige storme sætter deres præg, stilles der helt særlige krav til valget af tagmateriale. Tegltagstenen beviste til fulde sin værdi som en sikker og holdbar løsning, der kan modstå det omskiftelige danske vejrlig.
 

Tagløsningen, der aldrig går af mode

I dag er der kun få teglværker tilbage i Danmark. Et af dem er Volstrup Teglværk i Nordjylland, hvor Monier producerer både almindelige Dantegl vingetagsten model Gammel Dansk og håndstrøgne tagsten.

Tegltagstenen har igennem generationer sat præg på dansk arkitektur. Prøv engang at løfte blikket mod byens tage eller se de mange prægtige slotte og herregårde, som ligger rundt om i landskabet. Det er de røde tegltage, der dominerer, for Danmark er på alle måder et rigtigt teglland.